I børnehaveklassen er vi 44 børn, 2 uddannede pædagoger, Lisbeth og Thomas, og en medhjælp, Sus.

 

Et år i børnehaveklassen på Klostermarksskolen:

”Det er vores MÅL, at barnet oplever sig som en del af skolen, føler sig veltilpas i hverdagen og bliver et harmonisk, selvstændigt menneske med et styrket selvværd, som gør, at barnet har mod på (skole)livet.

Skolebarnet er i klasse med jævnaldrende på samme udviklingstrin, og som følge heraf kan vi arbejde med, at barnet:

- føler sig som et medlem af klassen

- føler tryghed og ansvar for at de øvrige også har det godt

- respekterer hinandens forskelligheder

- lærer sociale samspilsregler.

Det er vigtigt at vi som forældre og lærere i samarbejde åbent støtter barnet – ved at lytte og forstå, hvordan og hvorfor barnet handler som det gør.”

 

Forældre, der afleverer deres børn til os, skal kende vores værdier og holdninger. Sammen arbejder vi for barnets dannelse og læring.

* I skolen skal man lære noget. Det at lære er at lære sig.

Når vi tilrettelægger årets arbejde er vor viden om de 5-7 åriges udvikling vort første udgangspunkt. Fra legebarn til lærebarn.

* Vi tænker på hvad der er i hjernen og hvad hjernen er indeni?

Drenge fødes med en tydelig forskel mellem højre og venstre hjernehalvdel. Piger fødes med to mere ensartede hjernehalvdele. Drenge arbejder mere digitalt, piger mere analogt. Nerveforbindelsen i hjernebarken forsynes med et særligt fedtvæv tidligere hos piger end hos drenge. Det kan betyde mellem 1.5 – 2 års forskel i udvikling omkring 5-6 års alderen. F.eks. har 5-6 årige ingen bevidsthed om at de har et talesprog. At tale og lytte er noget der bare er.

Som undervisere er det vores opgave at påpege sprogets eksistens som genstand. Sammen med eleven rettes opmærksomheden mod bestemte ting, så eleven danner sig en bevidsthed om tingene: Viljestyret opmærksomhed.

 

Gianni Rodari siger: ”Tænkning fødes ud af modsætninger, ikke ud af stilstand.”                

* Succes og /eller lykke afhænger af, hvordan man møder problemer, man udsættes for. Vi ønsker at være med til at udvikle børn med overskud og overblik. - Med en forståelse for sig selv og andre. - Med en forståelse for værdierne i mangfoldighed. - Børn der føler medansvar - og børn der har let ved at genfinde harmoni.

 

 

 

* De fleste børn lærer lidt efter lidt nogle selvregulerende færdigheder ( bl.a. gennem egne nederlag). De selvregulerende færdigheder afgør, hvordan de reagerer når de står overfor et valg. Vi voksne kan hjælpe med at gøre oplevelser til erfaringer,  ved at være med til at opbygge barnets bevidsthed om sig selv og sin tænkning.

* I børnehaveklassen skal der være tid til sansning, undren, fantasi og fordybelse  (udforskning – undersøgelse – eksperimenteren ) og begyndende refleksion ( at tænke over hvad jeg tænker).

Til tider er den valgte vej blind, men så må jeg ændre strategi og forsøge igen.

* Kierkegaard skriver: ”Målet er intet - vejen er alt.”

Det børnene arbejder med, må ikke kun være reproduktioner. De skal lære sig teknikker og redskaber, som ofte kræver at de tilegnes gennem træning og efter en tid medfører mestring. Tilegnelse kan også foregå ved blot at ”glo”. Gentagelse er vigtig. At repetere fremmer hukommelsen.

* Vi skal se på hvordan barnets virkelighed ser ud – konteksten. Hvordan livet har formet hver enkelt indtil nu. Følelserne åbner eller blokerer for læring.

* Vores rolle er at hjælpe med dannelsesprocessen og uddannelsesprocessen. Gå i dialog – ikke monolog.

Som mennesker er vi ligeværdige, men ikke jævnbyrdige. Lærer/elev forholdet vil altid være asymetrisk.

* Det er vigtigt at samle børn til fællesoplevelser. For at børnene danner sig en mening om tilværelsen, må vi vise og give udtryk for vores holdninger. Vi skal være autentiske voksne. Enhver handling har konsekvenser og er med i vor bagage.

 

 

Vi har valgt at arbejde med temaer for at eleverne tilegner sig grundlæggende færdigheder. Basisgruppen er delt i 3 temagrupper med 14 - 15 børn i hver.

Når vi planlægger et tema, tager vi udgangspunkt i følgende kriterier:

* Temaet skal være åbent for indtryk og ideer fra barnets virkelighed, så det kan bidrage med egne erfaringer.

* Barnets oplevelser er udgangspunktet.

* Der arbejdes med konkrete ting.

* Barnet får viden og erfaring der kan bruges.

 

 

Dette tema har vi valgt fordi vi ønsker, at barnet opfatter sig selv som en del af skolen, og vi arbejder derfor med at barnet:

* føler sig som et medlem af klassen.

* føler sig tryg ved skolen, dvs. omgivelser og personer.

* kender dagens/ugens rytme.

 

Dette tema er valgt, fordi det er vigtigt at barnet oplever følelsen af selvværd og forståelse for:

* Hvordan sanser/oplever jeg min omverden, og hvordan kan jeg give mine indtryk udtryk ?

* Hvordan er min krop ind - og udvendig ?

* Hvordan reagerer jeg på omverdenens oplevelser af mig og mine handlinger ?

 

Religion og traditioner.

 

Dette tema er valgt, fordi vi ønsker at øge opmærksomheden omkring modsætninger - og det der er imellem.

* Hvordan kan jeg bruge hvidt og sort, lyset og mørket ?

* Lyset spaltes i farver. Hvordan oplever jeg tonerne/stemningen i malerier og musik ?

* Hvad sker der i min verden, - med livet og døden i fortid og nutid ?

 

Religion og traditioner.

 

Her arbejdes selvstændigt - og med makker- med løsning af forskellige opgaver, der øger forståelsen for matematik og dansk.

 

 

Ugentlige dansk-moduler: Medio september - resten af skoleåret.

Ugentlige matematik-moduler fra uge 44.

Undervisningen foregår i hold af 14-16 børn.

 

Ugens bogstav.

Dagens kunstner, ugens kunstner og ugens komponist,

 

Mit træ, Aalborgs seværdigheder.

- Natur, kultur, historie

 

 

Vi voksne møder hver dag kl. 7.45 – 13.45

Børnene har skoletid kl.8.00 – 12.45.

Kl. 12.45 – kl. 16.30 er der fritidsordning. Vi kalder det egen tid ude/inde afbrudt af frugttid kl.13.45.

Børnene er hver dag i børnehaveklassens lokale til kl. ca.15.30.

 

Dagen starter altid på puder i en ”firkant”.

Vi siger alle 3 voksne go`morgen til hvert enkelt barn.

Hver dag samme start. Udvikling af samværskompetencer kræver daglig læring i at kunne begå sig, altså opdragelse. Og det udvikler fællesskabsfølelsen.

Tiden i ”firkanten” (ca. 40 min.) bruges til sang med fælles puls, – vi læser dagens sætning, - er vi her alle? -præsentation af dagens og ugens kunstner (dagens kunstner er et barn). Vi lytter til et stykke klassisk musik af ugens komponist (ca. 3-5 min.), hører dagens nyt fra Naturkalenderen og slutter med højtlæsning fra en kapitelbog.

 

Efter ”firkanten” er der enten ”egen tid” eller idræt.

Efter 1. frikvarter er der i 2. Modul:  tema, musik, ”trin for trin”, ”porte folio”-arbejde eller vi har udedag  ( hver torsdag).

 

Hvert barn har et træ som besøges jævnligt.

 

Før jul deler de tre temagrupper et ugentligt motorikmodul.

Efter jul deler de børn der har behov det ugentlige motorikmodul.

 

 

 

Hvert barn får tildelt en makker ved skoleårets begyndelse. Børnene skifter makker 6 gange på et skoleår. Altid ved temaskift. For at øge kendskab og forståelse til hinanden, får barnet ikke den samme makker to gange. Alle børn samarbejder, men at arbejde sammen med en anden er en læreproces, hvor samarbejdsformer tilegnes og udvikles. Ved at arbejde med en makker styrkes både ens egen læreproces og makkerens. Det giver endvidere også fælles viden.

 

Vi afholder 2 forældremøder, 1 barn/voksen-samtale, 1 fastlagt forældresamtale ( ellers ved behov : ”5 min om jeres barn”), 1 orienteringsmøde før skolestart, 4 forældrekaffe- dage, morgentur til Troldkirken, skolefest og en udstillingsdag, hvor børnenes temaarbejde gennem året udstilles. En vigtig del af vores orientering til forældre er vores Børnehaveklasse - Tidende, som sendes hjem ved hvert temaskift.

Man kan orientere sig om mange ting på forældreintra når barnet er begyndt i bh. klassen.

 

Børnehaveklassen på Klostermarksskolen danner basis for barnets videre (skole)liv - så man kan egentlig kalde det for en basisklasse og et basis-år.