Referat af møde for klasseforældrerådene
Tirsdag den 15. januar 2013
 
Der var ikke på forhånd indkommet forslag til  punkter på dagsordenen fra forældre.
 
Skoleleder Lars Peter Nitschke bød velkommen og orienterede kort om aftenens forløb. Efter  en præsentationsrunde for alle deltagere gik man videre til første punkt.
 
Lars Peter Nitschke gennemgik skolehjemsamarbejdet, som det er struktureret i øjeblikket. Han kom ind på forældremøder, skolehjemsamtaler og den daglige kontaktform mellem skole og hjem.
Efter indlægget var der indlæg om følgende:
 
Formand for bestyrelsen, Morten Friis Frederiksen, fortalte derefter om bestyrelsens arbejde. Udgangspunktet var de seks fokuspunkter, som danner rammerne.
Der var stor tilfredshed blandt de fremmødte for denne orientering.
 
Bestyrelsen blev spurgt om, hvorvidt tilbuddene om mad og drikke i fritidsordningen og skoleboden er gode nok – eller man skal skifte tilbuddene ud med økologiske varer. På foranledning af tilsvarende forespørgsel på sidste års møde for klasseforældrerådene gennemførte skolen i foråret 2012 en undersøgelse blandt alle skolens forældre, om man ønskede et skifte til økologiske produkter. Resultatet viste en klar overvægt af forældre, som var godt tilfredse med den nuværende ordning og ikke ønskede en ændring.
Det daglige tilbud i fritidsordningen med frugtyoghurt, kunne måske godt udskiftes med produkter med et lavere indhold af sukker, og knækbrødet kunne måske erstattes af en grovere art.
 
Lars Peter Nitschke afsluttede aftenen med at bede om en tilkendegivelse af, om form og tidspunkt for afvikling af denne aften for klasseforældreråd er tilfredsstillende, eller man ønsker ændringer.
Der var enighed om at form og tidspunkt var i orden. Men for at få flere til at møde frem, foreslog man udsendelse af en tidligere invitation og en klarere dagsorden, hvoraf forventninger til forældrene fremgår tydeligere.
 
 
 
 
Referent: Niels Beltoft